Kære familie
Hvor skal jeg overhovedet starte henne? 20 dage er gået… mega hurtigt… På en måde føles det kun som en uges tid… Det har været en underlig nem oplevelse at flytte til en anden by, i et andet land. Her er hverken specielt kringlet, uoverskueligt, uhyggeligt, ulækkert, eller dyrt… Så på en anden måde føles det som om jeg har været her forever… Hverdagen er bare startet af sig selv…
Jeg fløj herned sammen med min gode ven Inger, som jeg også bor sammen med her i Lissabon. Vi blev kørt i lufthavnen af vores venner Johanna, Maxe, Ella og Andrea (fra Bygården!) Allerede ved gaten i Københavns lufthavn mødte vi vores soon-to-be-klassekammerat Mikkel. Og så derfra hang vi faktisk bare ud hver dag i en uge. Vi bor 10 minutter fra hinanden i mellem metrostationerne Alameda og Arrorois på den grønne linje, der går fra floden og nordpå.
En af de første dage besluttede vi os for at være turister og se på den kendte borg (Castelo de São Jorge) downtown. Det var en lang gåtur som også gik meget op ad bakke. Vi nåede borgen og jeg var ved at falde fordi de små brosten var så glatte. En mand, der stod i en lille smykkebod ved siden af, råbte “Not yet!”
Regnsæsonen er åbenbart først lige begyndt… Og hver dag skal jeg koncentrere mig for ikke at falde på halen… Mine skinneben er ømme. Tror det er tærennet. Vandet i vandhanen smager af klor, men det er ok, fordi det samtidig er meget koldt. Så var der en dag med dansk sommer. Og så var der en dag med dansk vinter.
I denne uge har der været noget, der minder om skybrud, tre gange. Derfor er det første billede af vores stue, som i den anledning har været omlagt til tørrerum. Lejlighederne i Lissabon har ingen varme fordi vinteren er så kort. Den lille blæser på billedet vores varmekilde. Vi skiftes til at opvarme vores soveværelser. Intet tørrer af sig selv.
I køkkenet har vi en køleskabs-fryser-søjle. Fryseren er øverst og der kommer små fugtperler fra den. Så tørrer vi dem væk og så de kommer frem igen i løbet af dagen.
I køleskabslågens gummiliste bor der nogle små brede sølvfisk-lignende dyr. Først troede jeg det var kakerlakker, fordi jeg havde hørt at de findes i Portugal. Men de her er meget mindre… Vi har aftalt herhjemme, at det er boheme at have insekter…
Første kursus på skolen var med filosoffen Stephanie Baumann. Som lektier skulle vi læse alle de store revolutionæres tekster: Karl Marx, Che Guvara, Franz Fanon, Angela Davis, The Combahee River Collective osv… Kurset handlede om solidaritet, og hvad solidaritet er i dag og hvad kunstens rolle kan være i kontekst til det… Vi talte meget om Palæstina… Samtidig bliver der indgået våbenhvile i Gaza. Og Trump bliver indsat som præsident. Vi tager til en demonstration imod racisme og xenofobi. Det store portugisiske højrefløjsparti har en moddemonstration lige ved siden af.
Det er en vild oplevelse, at have et dybdegående teoretisk spor til nutidens nyheder. Det var spændende at tale om ‘revolutionen’. Sådan rigtig tænke på den, hvordan den har set ud tidligere, hvordan den ku se ud nu. Og det samme med international solidaritet.
Apropros det, så virker det som om, at det er tid til at sige farvel til Meta’s tjenester. Jeg har selv fået Pixelfed som et alternativ til instagram. Det samme har mange af mine venner og mange jeg kender fra billedkunstmiljøet i Købehavn. Efter at have talt så meget om revolution og solidaritet på skolen, er det svært for mig, ikke at tænke, at det er stort og vigtigt det, der sker lige nu. De første dage på den nye platform var spændende. Instagram har før været et vigtigt redskab til at professionalisere sin karriere. Men nu så jeg alle kunstnerne poste mere frit og på en mere random og ikke-strategisk måde. Det føltes så fresh! Og bare så vildt at opdage, hvor vant til censur, algoritmer og markedsprincipper jeg åbenbart var blevet. Æstetikken på den nye app er retro på en 2014-nostalgisk måde. Jeg fik selv instagram i 2014 tror jeg… Ved ikke, hvad der kommer til at ske nu, men det er spændende… Da snapchat-appen kom i sin tid kan jeg huske, at jeg tænkte: Det er bare en døgnflue… Men snapchat er her stadig og det er sjovt, at have de her MEGET *live* erfaringer med de her teknologiske udviklinger. Det er tid til et app-skifte, men er det også et epokeskifte?? Og hvem ejer egentlig Substack..?
Vores andet seminar var med Ester Leslie, professor i politisk æstetik. Det hed “Blush, Flame, Eclipse: On Colour, Light and History”.
Under seminaret kunne jeg ikke lade være med at tænke på det her citat fra Susan Sontag’s Notes on Camp:
“The more we study art the less we care for nature.”
“Nature” what is that even? Det talte vi meget om på kurset, som på en måde var et studie i natur-sprogbrug i sig selv…
Jeg har naturligvis også lavet andet end at være i skole… Jeg har været til fem forskellige ferniseringer… Men jeg kan desværre ikke fortælle så meget om den portugisiske kunstscene endnu… Den første udstilling lukkede lige da jeg kom, og rummet hvori der var performance var propfyldt… Men jeg fik en øl på terrassen sammen med nogle andre fra klassen, der også var kommet lidt for sent ud af døren. Det var good vibes definately… Det samme skete til den næste fernisering nogle dage senere. Derfra tog vi videre i taxa til det, der eftersigende sku være den mest chic bar i Lissabon. Den hedder Cosmos Campolide. Vi taler generelt meget om, hvad der er mest chic og hvad der er good vibes. Vi ankommer til adressen og går ind i en lejlighedsopgang og op ad trapperne til første sal og banker på… *stille*
Ingen åbner…
Der er lukket….
Fordi vi er så mange har vi, uden at opdage det, formet en kø hele vejen ned ad trappen og ud til gaden. Fremmede slutter sig til og stiller sig, uden spørgsmål, bag ‘køen’. Køen er en chic-maskine… Tror det er sådan noget bliver chic…
Insekterne i vores køleskab står sikkert også i kø til et eller andet…
JANUAR i listeform:
Læste:
In Thrall - Jane Delynn
The secret Diary of Adrian Mole aged 13 3/4 - Sue Townsend
Ariana Reines - Wave of Blood
Lyttede til:
Alan Walker - Different world
Don McLean - La la love you & American Pie
Forever Young - Alphaville
MØ
Spiste & drak:
Gazpacho (80c)
Espresso (1€)
Pastel de nata (1,2€)
Sardiner på dåse (1€)
Super Bock mini (80c)
Dagens suppe (1,5€)
I næste uge vil jeg øve mig mere på portugisisk. Jeg skal til drum&bass fest på fredag og på søndag skal vi på udflugt til byen Sintra for at fejre Ingers fødselsdag.
Har I det godt derhjemme? Brug gerne kommentarfeltet.
Vi ses i februar! <3 <3 <3 <3 <3 <3